Shamanisme som
arbejdsgrundlag
Jeg bruger shamanisme i mit arbejde
Jeg arbejder ud fra shamanistiske retningslinjer og
kan indenfor det shamanistiske regi anvende alle de
metoder, jeg har lært i mit lange liv som behandler. Det
kan f.eks. være når jeg under en healing kan mærke, at
det er rigtigt at bruge min shamantromme for at få
kontakt med din underbevidsthed. Men bare rolig - det
virker ikke så mystisk som det lyder.
Hvad er shamanisme
Som mennesker ville vi helst kunne forstå og forklare
alting. Forståelse og forklaringer giver os sikkerhed i
vor usikre verden. Selvom vore hjerner er blevet mere
udviklede i løbet af de svundne årtusinder, og vi derfor
måske forstår mere, så bliver der på mystisk vis
samtidig mere at forstå. At den verden, vi lever i, er
så rig og mangfoldig, som den er, har til alle tider
forundret og henrykket mennesker og fyldt os med
taknemmelighed i forhold til livet og evnen til at
opleve det. Og samtidig er vi besat af skrækken for,
hvad der foregår bag vor ryg, når vi forstår så lidt,
som vi gør. Der er hele tiden mere at tage af, og det
forstår vi heller ikke, for vi plejer at regne med, at
der er bund i alting. Men vi ved, at der er meget mere
der, hvor vi ikke kan nå ud - eller ind, og det giver os
både en voldsom nysgerrighed samt respekt og ærefrygt
for de ukendte dimensioner i os selv og hinanden.
Trommerejser bidrager til åbningen af det os ukendte
land. Dette sidste er formentlig vor religiøse
følelses basis. Shamanisme findes over hele jorden
Shamanismen i alle egne af jorden er den ældste form
for brug af den religiøse følelse. Og shamanistiske
teknikker er teknikker, der også i dag kan anvendes og
som i stigende omfang bruges i alternative metoder
jorden over. På New Zealand bruger man f. eks. "At kaste
Runer" pt. Grunden til dette er formentlig dels at
teknikkerne virker i forhold til den underbevidste
viden, vi gerne vil gøre bevidst, dels at så grundigt
gennemprøvede teknikker hører til vores
fællesmenneskelige arvegods og basis. Og de er fortsat
valide.
|